Dåb og navngivelse

Dåb og navngivelse

 

 

Navngivelse af barnet skal ske senest 6 måneder efter barnets fødsel.

 

Mange børn bliver navngivet ved en dåb i den danske folkekirke. Ved dåben bliver barnet medlem af folkekirken. Det er den eller dem, der har forældremyndigheden, der bestemmer, om et barn skal døbes.

 

Dåb aftales i god tid med sognepræsten. Inden dåben afholdes en samtale, som gerne foregår i barnets hjem eller i kirken, evt. hos præsten. Ved samtalen oplyses barnets navn samt navne og adresser på mindst 2 og højest 6 faddere. Minimum 2 faddere skal være til stede ved dåben. Godkendte drenge- og pigenavne findes både på www.borger.dk og på www.familiestyrelsen.dk

 

Efter dåben får barnet en fødsels- og dåbsattest.

 

 

Navngivning uden dåb

 

Hvis I ikke ønsker, at barnet skal døbes, skal I navngive det ved at gå ind på www.borger.dk og her udfylde og indsende blanketten ”Navngivning”. Det skal ske inden barnet fylder 6 måneder.

 

Efter navngivelsen får barnet en fødsels- og navneattest.